Smag på en vegetarisk BBQ-burger på biblioteket

Til arrangementet Bælgfrugter på bordet med Kristine Melgaard-Mani kan du få inspiration til hvordan man laver nem og billig mad med bælgfrugter - og få en goodiebag med hjem med en opskrift på en burger + nogle af ingredienserne.

Af Ditte

Smag på en vegetarisk BBQ-burger til inspirationsforedrag Bælgfrugter på bordet med Kristine Melgaard-Mani, der står bag instagram-profilen Familieliv på budget og flere kogebøgerne Bælgfrugter på bordet (2025) og Familieliv på budget (2024).

Foredraget foregår onsdag d. 25. marts kl. 17-18.30 på Albertslund Bibliotek, hvor du både får inspiration til nem og billig mad med bælgfrugter og en goodiebag med hjem med en opskrift + nogle af ingredienserne til foredragsholderens bud på en lækker burger.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding

Foredraget er en optakt til Verdensmålsugen uge 17 og Klimahandledagen, hvor temaet i år er Mad - fødevarer, forbrug og fællesskaber. Du kan få mere info om uge 17 på biblioteket ved at følge med på siden her og og på vores hjemmeside. 

Arrangementet er organiseret i samarbejde med Albertslund Klimagruppe og er støttet af Nordeafonden. 

Foto: Kristine Melgaard-Mani.